Kim Larsen Lyrics
"Hubertus"

Hubertus var en syvårs fuldfed moppe
af ægte arisk kolinarisk rod.
Syv racer blanded sig i hver sig i hver en loppe
som daglig sysled med Huberti blod.
Han leved med en trofast herskerinde
en syvogfirsindtyveårig kvinde.
Af silkebånd var tvundet fyrens lænke
han var sin frues trøst
thi hun var enke.

Ak, selv en enke dør trods al sin troskab
men først hun stiftede et testament.
Og efterlod sit husgeråd og boskab
til en veninde: Frk. Skyldfri Glent.
Plus 30.000 - åh, sikken gave!
Jah, alt det på den betingelse skal du have.
Blot du vil Skt. Hubertus til dig tage
thi man skal være god imod sin mage.

Gud fri mig hvor den kommer ubelejligt
skreg glenten hva ska jeg med hunde her?
Åh, nu sku jeg netop til at ha det så dejligt
med 30.000 i mit'sekretær.
Jeg skulle rejse nu og købe udstyr
med ak hvor tar man hen når man har husdyr.
Som Moses engang stod på bjerget Nemo
står jeg nu her - farvel Paris og San Remo.

Syv år hengik med lutter jammerklage
og glenten tabte 47 pund.
Så døde den en frostnat mæt af dage
men hvor sku hun gør af den døde hund?
Nu ved jeg det, jeg kender jo Frøken Fikke
hun har et sommerhus og hun bor der ikke!
Fluks stopper jeg i kufferten hyænen
ubeset ka jeg begrave ham i plænen.

Hun entrede en sporvogn ka man tænke
på forperronen stod en skummel fyr.
Han mønstrede den sørgeklædte enke
og navnlig hendes kuffert der var dyr.
Ved næste stoppested - ja, der har vi balladen
han griber kufferten og styrter ud på gaden.
Rask med den tunge kuffert bort han joller
tænk hva han sir når han ser hva den indeholder.

Stop tyven - konduktøren kimer
vognstyreren hoster, åh, jeg nervebundt.
Nej kør videre skriger glenten
åh jeg besvimer jeg får ondt.
Nu er jeg fri ska aldrig mer bemoppes
for den der har dalet ska altid toppes.
Rask en tier hun gav til konduktøren
da hun kom hjem stod kufferten for døren.